Avanceret QGIS: Analyser

  • Tidspunkt
  • Varighed3 kursusgange
  • Pris4200
  • StedOnline
  • KursusansvarligMie Winstrup

Dette kursus er for dig, der gerne vil dykke ned i noget af det mere avancerede i QGIS, hvor vi primært fokuserer på analysedelen af QGIS.

I løbet af kurset vil vi bl.a. gennemgå følgende:

Kursusgang 1:

  • Visualisering til analyser
  • Udvælgelser
  • Statiske analyser med processeringsværktøjerne
  • Kørsel af flere analyser på samme tid
  • ‘På-stedet’ processeringsværktøjerne

Kursusgang 2:

  • Opfølgning på opgave 1
  • Automatisering af processeringsværktøjer med modelværktøjet
  • Dynamiske analyser med virtuelle felter, udtryk og virtuelle lag
  • Datakvalitet
  • Georefereing

Kursusgang 3:

  • Opfølgning på opgave 1
  • Andre spørgsmål til QGIS
  • Afrunding

For at deltage i kurset, skal du have erfaring med at bruge QGIS. Fx ved at have deltaget på vores introduktionskursus og videregåendekursus.

For at understøtte indlæring afsluttes hver session med, at du får stillet en opgave, som hver tager ca. 1,5 time at løse. Denne skal løses inden næste kursusgang, hvor vi følger op på opgaven. Sidder du fast i opgaveløsningen, kan du sende en mail med dit spørgsmål, så Mie (eller en kollega) kan hjælpe dig videre med opgaveløsningen.

I opgavematerialet er der indlagt en masse små video, der viser hvordan en række af tingene løses. Desuden får du en kortfattet manual med vejledning til nogle af de ting som vi arbejder med i kurset. Feedback fra kursusdeltagerne på afholdte kurser har været, at disse hjælpevideoer og vejledninger har hjulpet deltagerne meget til kurset og ikke mindst når de efterfølgende skal arbejde videre med QGIS.

Kurset består af: To kursusgange der hver tager 2 timer, to opgaver der løses mellem kursusgange, mulighed for at stille spørgsmål til opgaverne i mellem kursusgangene, og en afsluttende kursusgang på 1 time.

Første kursusgang foregår d. 3/12 kl. 12.30 - 14.30. Herefter skal du arbejde selvstændigt med at løse en opgave som er baseret på det viste. Denne opgave skal løses inden næste kursusgang. Du skal forvente at bruge 1-2 timer på løsning af opgaven.

Anden kursusgang foregår d. 10/12 kl. 12.30 - 14.30. Herefter skal du arbejde selvstændigt med at løse en opgave som er baseret på det viste. Denne opgave skal løses inden den sidste kursusgang. Du skal forvente at bruge ca. 2 timer på løsning af opgaven.

Den sidste kursusgang foregår d. 16/12 kl. 11.00 - 12.00.

Kurset vil foregå online via Microsoft Teams

Send en mail til kursus@septima.dk, hvis du vil høre mere om kurset, eller ønsker at tilmelde dig.

Tilmeldingsfrist: -2/12-2020-