Introduktion til QGIS

  • Tidspunkt9.00 - 15.30
  • Varighed7,5 t
  • Pris3950 ekskl. moms (inkl. bidrag til QGIS)
  • StedKøbenhavn
  • KursusansvarligMie Winstrup

Kursusindhold

QGIS er et open source GIS-program, der giver uanede muligheder for at arbejde med geografiske data.

I dette kursus fokuseres på en række af de grundlæggende værktøjer og begreber i QGIS. Således er formålet med kurset, at du får et bredt overblik over nogle af de mange muligheder som QGIS rummer.

På kurset vil du bl.a. lære, hvordan du:

  • Arbejder med QGIS-projekter
  • Tilføjer forskellige typer af data, bl.a. data fra drev, baggrundskort fra Kortforsyningen og opretter forbindelser til WMS- og WFS-tjenester
  • Opsætter og arbejder med data
  • Visualiserer data, bl.a. opsætter temakort og labels
  • Udvælger og eksporterer data
  • Redigerer data, dvs. tegner nye objekter i såvel eksisterende som nye lag
  • Laver et kort ud fra en layoutskabelon, justere layoutet, og gemme som pdf

Kurset er således den grundlæggende brug af QGIS.

Vi anbefaler, at du også tilmelder dig det videregående QGIS-kursus, der er en udbygning til dette introduktionskursus. Introduktionskurset og det videregående QGIS-kursus vil gøre dig i stand til at arbejde professionelt med QGIS.

Det videregående QGIS-kursus foregår som online kursus eller fysisk kursus i København.

Skal du bruge QGIS til at lave geografiske analyser, bl.a. overlapsanalyser, dataopgørelser mv., så anbefaler vi desuden, at du tilmelder dig kurset om geoografiske analyser i QGIS. Dette analysekursus foregår ligeledes både som online kursus og som fysisk kursus i København.

Hvis du samtidig tilmelder dig det videregående QGIS-kursus og/eller kurset om geografiske analyser, får du 10% rabat på den samlede kursuspris.

Kursusform

Kurset består af:

  • Introduktionsvideo
  • Kursusdag (6.5 time)
  • Online opfølgningssession (1 time)

Introduktionsvideo: En uge inden kursusstart vil du modtage en introduktionsvideo med en grundlæggende introduktion til QGIS.

Kursusgang: Denne kursusgang foregår på vores kontor i København og består af en blanding af demonstrationer og øvelser, så du får erfaring med selv at bruge QGIS.

Online opfølgningssession: Ved denne online opfølgningssession får du mulighed for at stille spørgsmål til QGIS, som du er kommet i tanke om efter kursusgangen, samt vi runder kurset af.

Kursusdatoer

Kurset foregår over to dage:

  • Kursusdag (København): Tirsdag d. 26/10 kl. 9.00 - 15.30
  • Online opfølgningssession: Fredag d. 5/11 kl. 9.45 - 10.45

QGIS certificeret kursus

Kurset er certificeret af QGIS-organisationen, som har godkendt materialet og kursusprogrammet. Når du deltager i dette kursus, så bidrager du med 20 euro til den fortsatte udvikling af QGIS. Du modtager desuden et officielt certifikat efter deltagelse i kurset.

Praktiske informationer

Til kurset bruges QGIS 3.16. Du skal selv sørge for at have adgang til computer med denne version af QGIS (eller nyere version af QGIS) installeret inden kurset. Til kurset bruges QGIS med dansk oversættelse.

Du tilmelder dig kurset via linket længere nede.

Tilmeldingsfrist: 12/10-2021.

Der skal være minimum fem tilmeldt førend kurset oprettes.

Kontakt Mie på kursus@septima.dk, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om kurset.

Arbejdssøgende?

Er du arbejdssøgende, så er vores introduktionskursus med på positivlisterne for regional uddannelsespulje for hhv. Hovedstaden, Østjylland og Vestjylland.

Tilmelding

Ved udfyldelse accepterer du vores privatlivspolitik