Opsætning af labels i QGIS
- Tidspunkt9.30 - 10.30
- Varighed1 t og 45 min
- Pris875 kr
- StedOnline
- KursusansvarligMie Winstrup
Når man arbejder med kort i QGIS kræver det ofte en del arbejde at sætte gode labels på, dvs. tekstinformation der vises på kortobjekterne.
I dette kursus ser vi på en række metoder, teknikker og smarte arbejdsgange til at udforme og opsætte labels.
På kurset vil du lære:
- Hvordan du kan opsætte labels, der viser information fra flere felter i attributtabellen, fritekst samt afledte oplysning om bl.a. objekternes arealer, længder mv.
- Hvordan du kan bruge en række funktioner til at rette eller ændre i labelteksten uden at du ændre i data, bl.a. sikre at alle bogstaver vises med stort eller at dele af labelteksten erstattes med en anden tekst
- Hvordan du kan justere visning af labels, herunder opdele labels så de bliver vist på flere linjer
- Hvordan du kan opsætte regler, der sikrer at labels kun vises ved specifikke objekter, og hvordan labels kan vises på forskellige måder alt efter hvilket objekt det tilhører
- Hvordan du automatisk kan ændre labelplacering
- Hvordan du manuelt kan ændre labelplacering
- Hvordan du lettest arbejder med labels i dine kortlayouts, herunder hvordan du får vist labels, der ikke vises, og hvordan du lettest kan arbejde med labels, så de vises korrekt på dine kortlayouts
Kurset består af tre dele: Et oplæg på en time, en opgave og et opfølgende oplæg.
Første del er et 1 times oplæg d. 2/3 kl. 9.30, hvor kursusafholderen, Mie Winstrup, gennemgår og demonstrerer en række værktøjer og funktioner i QGIS, der kan bruges til opsætning af labels.
Anden del består i, at du får stillet en opgave som du skal løse. Opgaveoplægget bliver filmet og du får et link, så du efter behov kan gense oplægget eller dele af det, når du efterfølgende på egen hånd arbejder med løsningen af opgaven. Du arbejder således selvstændigt med opgaven. I opgaveoplægget findes en række små film, der vil hjælpe dig i mål med opgaven, men hvis du kører fast i opgaveløsningen er der mulighed for at stille spørgsmål pr. mail undervejs. Du skal forvente at bruge ca. 2 timer på løsning af opgaven.
Tredje del består i, at der d. 12/3 kl. 11.00 afholdes et opfølgende oplæg på ca. 45 minutter, hvor opgaven gennemgås og diskuteres.
I perioden mellem de to oplæg vil det være muligt at indsende spørgsmål om labels i QGIS. Hvis der bliver tid, vil disse spørgsmål også blive gennemgået ved opfølgningsoplægget.
Kurset afholdes således over to dage - d. 2/3-2021 og 12/3-2021.
Vi afholder også andre online QGIS-kurser om hhv. avanceret digitalisering, visuel formidling, layouts og opsætning af udtryk.
Hvis du tilmelder dig til to, eller flere, af disse kurser er prisen 750 kr. pr kursus
Tilmeldingsfrist: 22/2-2021
Kontakt Mie på kursus@septima.dk, hvis du vil høre mere om kurset, eller ønsker at tilmelde dig.