Septima Map Services

Læs mere

Septima er Danmarks førende inden for digitale kort og geodata. Med Septima Map Services får du adgang til professionelle digitale kort, interessepunkter, rute- og afstandsberegninger, skråfotos og meget mere.

Septima Map Services gør det muligt at designe dit helt eget kort, der passer til dine behov og ønsker. Vi har et dygtigt hold af digitale designere, der kan hjælpe, eller du kan vælge mellem en række standard designs.

En samlet pakke

Septima Map Services er en færdig pakke lige til at indlejre i dit CMS. Vores Septima Widget indeholder et omfattende katalog af funktioner lige til at anvende. Se eksempler på Septima Widget på septima.dk/widget.

Septima Map Services API

Vector Tiles grundkort

Grundkortet er det kort, hvorpå dine oplysninger vises, hvad enten det er boliger til salg, forretninger eller andet. Vores baggrundskort bygger på den nyeste teknologi, Vector Tiles. Det betyder, at kortet står skarpt på skærme i alle opløsninger og størrelser. Det samme er tilfældet med bynavne og vejnavne.

Septima Map Services anvender bygningsomrids fra GeoDanmark og adresser fra Danmarks Adresse Register (DAR), kombineret med data fra Open Street Map. På den måde opnår vores kunde det bedste og mest fuldstændige kort over Danmark. Og har I brug for, at kortet skal dække resten er verden, klarer vi også det.

En af fordelene ved teknologien er, at kunderne selv kan bestemme det visuelle udtryk i kortet – og også her hjælper vores hold af digitale designere gerne.

Skråfoto

Et skråfoto giver dine brugere en helt unik forståelse af stedet. Vi kan levere skråfotos taget fra nord, syd, øst og vest af hele Danmark. Vi kan placere en markør i billedet, f.eks. på en adresse, og vi kan også vise flader, eksempelvis matrikelskel i billedet.

Gadefoto

Med et gadefoto får brugeren et billede af huset set fra gaden, næsten som at stå der selv. Gadefotos giver et rigtigt godt indtryk af området og den bygning, man kigger på. Da billederne er optaget fra en bil på gaden, svarer et gadefoto til det, man ser, hvis man er ude i den virkelige verden og skal besøge et sted. Dermed et gadefotos let at aflæse og forstå for rigtig mange.

Ruteberegning

Som en del af Septima Map Services tilbyder vi ruteberegning. Ruteberegningen giver brugeren den hurtigste rute i bil, på cykel eller til fods mellem to steder. Servicen kan bruges til at beregne, hvor lang tid det tager at komme fra A til B – vi kan tilbyde at vise ruten i kortet og kan tilbyde en kørselsvejledning.

Ruteberegningen kan også bruges til at generere en liste over 'nærmeste' – eksempelvis nærmeste butikker eller skoler i forhold til et udgangspunkt. Ruteberegningen benyttes derfor ofte sammen med Septima Map Services POI, men kan bruges i mange andre sammenhænge.

place

Interessepunkter

Med Septima Map Services Interessepunkter, også kendt som POI (point of interest) kan du få vist skoler, supermarkeder, idrætsfaciliteter, lægeklinikker og meget andet på kort. Septima vedligeholder en omfattende POI-database, der kan vises i kortet eller bruges til beregning af, hvor langt der er til eksempelvis indkøb eller lægen. Vores POI data er af høj kvalitet, og kilden er altid veldokumenteret.

Eksperter i geodata

Septima beskæftiger over 20 af de førende eksperter indenfor GIS og geografiske data. Ud over Septima Map Services tilbyder vi rådgivning, undervisning, it-systemudvikling og en række standardprodukter.

Case

Boligsiden.dk er en samlet indgang til alle boliger udbudt til salg. Sitet, der er ejet af de danske ejendomsmæglere, er Danmarks mest besøgte boligsite. Boligsiden anvender Septima Map Service til visning af boliger annonceret til salg på kort. Boligsiden bruger ud over kortet også funktionerne skråfotos, interessepunkter og ruteberegning fra Septima.

Hvem er kunder?

Vi har kunder indenfor mange brancher og sektorer – her et lille udsnit af, hvem der handler hos os:

  • Boligsiden.dk
  • Landsbyggefonden - Danmarkbolig.dk
  • GeoDanmark
  • Københavns Kommune
  • Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
  • Esbjerg Havn
  • HOFOR
  • TopDanmark

Ingen reklamer

Kortene indeholder ikke reklamer for dine konkurrenter eller uønskede interessepunkter - det er dine egne oplysninger der er i centrum. Vi tilbyder en omfattende samling af interessepunkter bl.a. med detailhandel, som kan vises i kortet, men det er op til jer at beslutte om disse oplysninger skal med.

Kontakt

Vil du have mere information?

Så ring til Bo Overgaard på +45 7230 0672 eller skriv til bo@septima.dk og hør nærmere