Ledige jobs
Er du vores næste medarbejder?
Frontendudvikler
Om stillingen
Vi søger en frontend-udvikler, der er skarp til komponentbaserede brugerflader i JavaScript/TypeScript, React/Vue/Ember, HTML og CSS.
Du kommer til at indgå i vores nuværende team af UX/UI-designere og frontend-udviklere, hvor der er rig mulighed for sparring. Stillingen kan tilpasses dine kompetencer og interesseområder, så du får de bedste muligheder for at udvikle dig fagligt.
Hos Septima er vi eksperter i geografiske data, grunddata og kort. Vi arbejder både med egenudviklede produkter og kundeløsninger af varierende størrelse og omfang. Vi laver primært custom-udviklede løsninger med højt fokus på brugervenlighed og godt design.
Vi er drevet af nysgerrighed og ser store muligheder i at gøre tingene på en lidt anderledes måde - og det skal du hjælpe os med. Vores kunder spænder over både offentlige myndigheder og private virksomheder, primært i Danmark.
Vi tilbyder et alsidigt job i et stærkt fagligt miljø, hvor dine kolleger er blandt de dygtigste på deres område, og hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi lægger vægt på det gode kollegaskab og en rar hverdag sammen.
Vi forventer
- Du føler dig hjemme i JavaScript/TypeScript og har erfaring med frameworks som React, Vue eller Ember.
- Du er stærk til HTML og CSS/Sass.
- Du kan implementere responsive løsninger ud fra et færdigt design-mockup.
- Du har arbejdet med CSS-frameworks som Bootstrap eller lignende.
- Du kan kommunikere med vores kunder på dansk i både skrift og tale.
Vi tilbyder
- Et alsidigt job med dygtige kollegaer, der hver især er specialister inden for deres område.
- En flad organisation med mulighed for indflydelse på projekter og teknologi.
- Mulighed for at udvikle dine kompetencer og forme din egen rolle.
- En arbejdsplads, hvor innovation, nysgerrighed og det gode kollegaskab vægtes højt.
- Mulighed for at arbejde med spændende projekter inden for geografiske data og kortløsninger.
Ansøgning
Send dit CV og ansøgning til job@septima.dk senest den 21. marts. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.
Din ansøgning må meget gerne indeholde eksempler på tidligere arbejde, enten fra uddannelse eller tidligere ansættelser. Dette kan også være et link til din hjemmeside eller et andet medie, hvor vi kan se eksempler på dit arbejde.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi søger altid dygtige folk til vores virksomhed
Vi har en ambition om at lave markedsledende løsninger, hvor brugervenlighed og design er i fokus. Vi er derfor altid på udkig efter folk, der kan gøre os endnu bedre og udfordre os.
Hvis det er dig, så er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning med cv til job@septima.dk.