Septima TILSYN MED RISIKOTRÆER
RISIKOTRÆER
Fælles model for tilsyn og indsamling af data
Tre kommuner har i fællesskab udviklet en model for registrering af data fra tilsyn med risikotræer. Septima tilbyder en serverløsning, der gør det nemt at komme i gang.
Udviklet af fagfolk
Modellen er udviklet af fagmedarbejdere i tre kommuner; Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Den er derfor baseret på erfaring og best practice. Modellen kan bruges af andre kommuner ”as-is” eller tilpasses, hvis der er behov.
En tilbagevendende opgave
Løsningen understøtter en tilbagevendende opgave. Alle der har ansvar for træer i parker, langs veje eller i skove skal føre tilsyn for at sikre, at der ikke er risiko for de forbipasserende. Derfor er der behov for omhu og systematik – og ikke plads til “hvide pletter”.
Nemt at registrere i felten
Løsningen gør det muligt at registrere data under selve tilsynet på tablet eller smartphone. Så er man sikker på at få det hele med når man ér der - og kunne tage billeder som dokumentation. Flere kan naturligvis arbejde samtidig.
Baseret på open source
Løsningen er baseret på velafprøvet open source-software; QGIS, Mergin Maps og PostgreSQL. Det kræver derfor ikke et stort budget at komme i gang – til gengæld er man sikker på at kunne støtte sig til et stort, globalt forum af brugere.
Septima er eksperter …
Septima er ikke eksperter i tilsyn med risikotræer, men vi er rigtig gode til at sætte et servermiljø op og varetage en god, stabil drift af løsningen – så det er nemt for kommunen. Og så er vi eksperter i Mergin Maps til registrering i felten – og naturligvis i QGIS.
Hvad kan vi tilbyde?
Som standard tilbyder vi at sætte løsningens servermiljø op her i Septima. Så er det nemt for jer at komme i gang ved at sætte løsningen op i jeres QGIS og installere Mergin Maps i jeres mobile devices. Vi kan også tilbyde support og yderligere vejledning, og eventuelt at afholde kurser.
Udstil data i WebGIS
Hvis I ønsker at vise tilsynsdata internt i jeres WebGIS, tilbyder vi at supplere løsningen med WMS/WFS korttjenester så alle i forvaltningen har adgang til informationerne. Vi har gode erfaringer med at bruge vores QGIS-server til dét.
Synkroniser med GeoFA
Nogle kommuner ønsker at synkronisere deres tilsynsdata med GeoFA, så de oplysninger som GeoFA-modellen har plads til, automatisk overføres den centrale server. Septima har udviklet en synkroniseringsmodel, der holder begge datasæt i opdateret.