20. maj – 27. maj 2025

Effektiv digitalisering i QGIS

  • Tidspunkt09.00 - 12.00
  • Varighed4 t
  • Pris2100 kr ekskl. moms.
  • StedKøbenhavn
  • KursusansvarligMie Winstrup

Kursusindhold

I QGIS er der mange redskaber, der gør det lettere at digitalisere og redigere data. I dette kursus dykker vi ned i en række af disse redskaber.

På kurset vil du lære:

  • Hvordan du opsætter et godt digitaliseringsmiljø, herunder:
    • Vigtige værktøjslinjer
    • Generelle digitaliseringsindstillinger
    • Digitaliseringsindstillinger på lagniveau:
      • Opsætning af attributformularer, der gør det let - og hurtigt - at indtaste korrekte attributinformationer, herunder opsætning af standardværdier (fx automatisk udfyldning af areal og dato), samt widgets til fx valglister.
      • Opsætning af automatisk tjek af den digitaliserede geometri og topologiske relation med andre objekter
  • Værktøjer til digitalisering af objekter, herunder:
    • Hvordan du kan oprette et nyt lag ud fra objekter i et andet lag
    • Ændring af geometri og attributter for eksisterende objekter
    • Digitalisering med snap, så du sikrer, at objekter hænger sammen med eksisterende objekter fra eget og andre lag. Herunder også tracefunktionen, samt mulighederne under den avancerede opsætning.
    • Værktøjer til digitalisering af nye objekter
    • Opdatering af attributinformation for mange objekter på én gang
    • Brug af hjælpelinjer til digitalisering af nye objekter
    • Brug af det avancerede digitaliseringspanel til at digitalisere objekter med specifikke afstande og vinkler

Skal du bruge QGIS til at oprette og ændre geografiske data, så er dette kurset for dig!

Kursusform

Kurset består af følgende dele:

  • En introduktionsfilm
  • Kursusdag (3 timer)
  • Selvstændig opgave
  • Online opfølgningssession på ca. 1 time

Introduktionsfilm: En uge inden kursusstart vil du modtage en kort introduktionsvideo med en grundlæggende introduktion til at digitalisere i QGIS.

Kursusdag: Denne kursusgang foregår på vores kontor i København og består af en blanding af demonstrationer og opgaver, så du får erfaring med selv at bruge QGIS.

Selvstædig opgave: Til kurset hører en selvstændig opgave som du kan vælge at lave efter kurset. Det er en opgave, hvor du får mulighed for at gentage nogle af de ting som du har lært på kurset, så det forhåbentligt sidder bedre fast. Det er frivilligt om du vil lave opgaven, men det anbefales, at du sætter tid af til at lave opgaven efter kurset og inden opfølgningssessionen, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål til opgaven kan tages op. Du skal regne med at bruge 1 - 2 timer på løsningen af denne opgave.

Online opfølgningssession: I denne online opfølgningssession gennemgår vi den selvstændige opgave, og nogle af emnerne fra kursussessionen uddybes. Har du andre spørgsmål vedr. digitalisering, så kan du før opfølgningssessionen sende disse spørgsmål. Hvis der er tid, så vil disse spørgsmål også blive gennemgået ved opfølgningsoplægget.

Kursusdatoer

Kurset afholdes over to dage:

  • Kursusdag: 20/05-2025 kl. 9.00 - 12.00
  • Online opfølgningssession: 27/05-2025 kl. 13.00 - 14.00

Praktiske informationer

Til kurset bruges QGIS 3.40. Du skal selv sørge for at have adgang til computer med denne version af QGIS (eller nyere version af QGIS) installeret inden kurset. Til kurset bruges QGIS med dansk oversættelse.

Der skal være minimum 5 tilmeldte førend kurset oprettes.

Du tilmelder dig kurset via linket længere nede.

Tilmeldingsfrist: 06/05-2025.

Skriv til kursus@septima.dk, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om kurset.

Læs mere om vilkår for framelding her.

Tilmelding