5. december – 12. december 2024 Få ledige pladser

Introduktion til QGIS

  • Tidspunkt9.15 - 15.15
  • Varighed7,5 t
  • Pris4500 kr ekskl. moms (inkl. bidrag til QGIS)
  • StedKøbenhavn
  • KursusansvarligMie Winstrup

Kursusindhold

QGIS er et open source GIS-program, der giver uanede muligheder for at arbejde med geografiske data.

I dette kursus fokuseres på en række af de grundlæggende værktøjer og begreber i QGIS. Således er formålet med kurset, at du får et bredt overblik over nogle af de mange muligheder som QGIS rummer.

På kurset vil du bl.a. lære, hvordan du:

  • Arbejder med QGIS-projekter
  • Tilføjer forskellige typer af data, bl.a. data fra drev, baggrundskort fra Dataforsyningen og opretter forbindelser til WMS- og WFS-tjenester
  • Opsætter og arbejder med data
  • Visualiserer data, bl.a. opsætter temakort og labels
  • Redigerer data, dvs. tegner nye objekter i såvel eksisterende som nye lag
  • Laver et kort ud fra en layoutskabelon, justere layoutet, og gemmer som pdf

Kurset er således den grundlæggende brug af QGIS.

Vi anbefaler, at du også tilmelder dig det videregående QGIS-kursus, der er en udbygning til dette introduktionskursus. Introduktionskurset og det videregående QGIS-kursus vil gøre dig i stand til at arbejde professionelt med QGIS.

Skal du bruge QGIS til at lave geografiske analyser, bl.a. overlapsanalyser, dataopgørelser mv., så anbefaler vi desuden, at du tilmelder dig kurset om analyser i QGIS.

Det kan også give mening for dig at deltage i kurset om effektiv digitalisering, hvis du skal bruge QGIS til at oprette og redigere geodata.

Hvis du samtidig tilmelder dig det videregående QGIS-kursus, kurset om geografiske analyser og/eller kurset om effektiv digitalisering, får du 10% rabat på disse kurser.

Kursusform

Kurset består af:

  • Introduktionsfilm
  • Kursusdag (6 timer)
  • Selvstændig opgave (regn med ca. 1,5 time til at lave denne)
  • Online opfølgningssession (1,5 time)

Introduktionsfilm: En uge inden kursusstart vil du modtage en introduktionsfilm med en grundlæggende introduktion til QGIS.

Kursusdag: Denne kursusgang foregår på vores kontor i København og består af en blanding af demonstrationer og opgaver, så du får erfaring med selv at bruge QGIS.

Desuden får du en kortfattet manual med vejledning til nogle af de ting som vi arbejder med i kurset. Feedback fra kursusdeltagerne på afholdte kurser har været, at denne vejledning har hjulpet deltagerne meget til kurset - og ikke mindst når de efterfølgende skal arbejde videre med QGIS.

Selvstædig opgave: Til kurset hører en selvstændig opgave som du kan vælge at lave efter kurset. Det er en opgave, hvor du får mulighed for at gentage nogle af de ting som du har lært på kurset, så det forhåbentligt sidder bedre fast. Det er frivilligt om du vil lave opgaven, men det anbefales, at du sætter tid af til at lave opgaven efter kurset og inden opfølgningssessionen, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål til opgaven kan tages op. Sæt ca. 1,5 time af til at løse opgaven.

Online opfølgningssession: I denne online opfølgningssession får du lidt mere information om QGIS, vi gennemgår den selvstændige opgave og du kan stille spørgsmål til QGIS, som du er kommet i tanke om efter kursusdagen.

Kursusdatoer

Kurset foregår over to dage:

  • Kursusdag (København): D. 5/12 kl. 9.15 - 15.15
  • Opfølgningssession (online): 12/12 kl. 10.30 - 12.00

QGIS certificeret kursus

Kurset er certificeret af QGIS-organisationen, som har godkendt materialet og kursusprogrammet. Når du deltager i dette kursus, så bidrager du med 20 euro til den fortsatte udvikling af QGIS. Du modtager desuden et officielt certifikat efter deltagelse i kurset.

Praktiske informationer

Kurset afholdes på Septimas kontor på Frederiksberggade 19, 1459 København K (“Strøget”).

Til kurset bruges QGIS 3.34. Du skal selv sørge for at have adgang til computer med denne version af QGIS (eller nyere version af QGIS) installeret inden kurset. Til kurset bruges QGIS med dansk oversættelse.

Der er plads til 8 deltagere på kurset. Der skal min. være 5 tilmeldt førend kurset oprettes.

Du tilmelder dig kurset via linket længere nede.

Tilmeldingsfrist: 2/12-2024.

Skriv til kursus@septima.dk, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om kurset.

Læs mere om vilkår for framelding her.

Tilmelding