QGIS Modelbygger: Automatisering af arbejdsgange
- Tidspunkt10.00 - 15.00
- Varighed6 t
- Pris4000 kr ekskl. moms.
- StedKøbenhavn
- KursusansvarligKurt Menke, Mie Winstrup
Kursusindhold
Modelbyggeren i QGIS er et kraftfuldt værktøj til automatisering af analyser. Du kan bruge modelbyggeren til at sammensætte flere processeringsværktøjer i en model, der kan køres på samme vis som de andre processeringsværktøjer. Ved at sammensætte processeringværktøjer i en model kan du:
- Let gentage den samme analyse og derved strømline dine opgaver
- Dokumentere arbejdsgange
- Dele automatiserede løsninger med kollegaer, så det er let for andre at lave en analyse i QGIS
Dette kursus er relevant for dig, der har grundlæggende erfaring med QGIS og ønsker at automatisere geografiske analyser og databehandling. Du lærer at opbygge modeller, så du kan reproducere og dele komplekse workflows, spare tid og mindske fejl.
Efter kurset kan du:
- Oprette egne modeller fra bunden og strukturere komplekse workflows
- Opsætte forskellige typer input og forstå, hvornår de bruges
- Tilføje, konfigurere og kombinere processeringsværktøjer i ét samlet workflow
- Bruge udtryk, iteratorer og variabler til at gøre modellerne fleksible og dynamiske
- Tilføje hjælpetekster og beskrivelser, så modeller bliver intuitive for andre at anvende
- Fejlsøge og anvende ‘best practices’ ved udvikling
- Optimere modellers performance og kørselstid
- Dele modeller med dine kollegaer og sikre ensartede arbejdsgange
- Eksportere modeller til Python for endnu mere avanceret automatisering
For at deltage i kurset, er det vigtigt, at du har erfaring med at bruge QGIS samt har prøvet at bruge nogle af processeringsværktøjerne. Det kan du fx opnå ved at deltage på introduktionskurset.
Det er oplagt at kombinere dette kursus med kurset om python-scripting i QGIS med PyQGIS, der foregår dagen efter.
Kursusform
Kurset består af følgende dele:
- Introduktionsfilm
- Kursusdag (5 timer)
- Selvstændig opgave
- Online opfølgningssession (ca. 1 time)
Introduktionsfilm: En uge inden kursusstart vil du modtage en kort introduktionsvideo med en grundlæggende introduktion til modelbyggeren i QGIS.
Kursusdag: Denne kursusgang foregår på vores kontor i København og består af en blanding af demonstrationer og opgaver, så du får erfaring med selv at bruge QGIS.
Selvstædig opgave: Til kurset hører en selvstændig opgave som du kan vælge at lave efter kurset. Det er en opgave, hvor du får mulighed for at gentage nogle af de ting som du har lært på kurset. Det er frivilligt om du vil lave opgaven, men det anbefales, at du sætter tid af til at lave opgaven efter kurset og inden opfølgningssessionen, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål til opgaven kan tages op. Du skal regne med at bruge 1 - 2 timer på løsningen af denne opgave.
Online opfølgningssession: I denne online opfølgningssession gennemgår vi den selvstændige opgave, og du har mulighed for at stille uddybende spørgsmål.
Kursusdatoer
Kurset afholdes over to dage:
- Kursusdag: 3/3-2026 kl. 10.00 - 15.00
- Online opfølgningssession: 16/3-2026 kl. 13.00 - 14.00
Praktiske informationer
Til kurset bruges QGIS 3.40/3.44. Du skal selv sørge for at have adgang til computer med denne version af QGIS installeret inden kurset.
Der skal være minimum fem tilmeldte førend kurset oprettes.
Du tilmelder dig kurset via linket længere nede.
Tilmeldingsfrist: 6/2-2026.
Skriv til kursus@septima.dk, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om kurset.
Læs mere om vilkår for framelding her.
Tilmelding
Kurset er udskudt.