Videregående QGIS
- Tidspunkt9.15 - 15.15
- Varighed7,5 t
- Pris4500 kr ekskl. moms (inkl. bidrag til QGIS)
- StedKøbenhavn
- KursusansvarligMie Winstrup
Kursusindhold
QGIS er et open source GIS-program, der giver uanede muligheder for at arbejde med geografiske data.
Dette kursus er en udbygning til vores introduktionskursus, hvor vi går et spadestik dybere i, hvordan QGIS bruges, samt en række tips til, hvordan du effektivt arbejder med QGIS.
Mere information om kursusindhold kommer!
Det er vigtigt, at du har en god grundlæggende viden om QGIS - fx ved at have deltaget på vores QGIS introduktionskursus tidligere i oktober.
Hvis du ud over dette kursus, også tilmelder dig introduktionskurset og/eller kurset om geografiske analyser, får du 10% rabat på disse kurser.
Kursusform
Kurset består af:
- Introduktionsfilm
- Kursusdag (6 timer)
- Selvstændig opgave (forvent at brug ca. 2 timer til løsning af denne)
- Online opfølgningssession (1,5 time)
Introduktionsfilm: En uge inden kursusstart vil du modtage en introduktionsfilm, hvor du får præsenteret data som vi arbejder med i kurset, og du får en introduktion til nogle af emner som du kommer til at høre meget mere om på kurset.
Kursusdag: Denne kursusdag foregår på vores kontor i København og består af en blanding af demonstrationer og opgaver, så du får hands-on erfaring med det viste.
Desuden får du en kortfattet manual med vejledning til nogle af de ting som vi arbejder med i kurset.
Selvstændig opgave: Til kurset hører en selvstændig opgave som du kan vælge at lave efter kurset. Det er en opgave, hvor du får mulighed for at gentage nogle af de ting som du har lært på kurset, så det forhåbentligt sidder bedre fast. Det er frivilligt om du vil lave opgaven, men det anbefales, at du sætter tid af til at lave opgaven efter kurset og inden opfølgningssessionen, hvor eventuelle tvivlsspørgsmål til opgaven kan tages op. Sæt ca. 2 timer af til at løse opgaven.
Online opfølgningssession: Ved denne online opfølgningssession får du mere information om at bruge QGIS. Desuden gennemgår vi den selvstændige opgave og du kan stille spørgsmål til QGIS, som du er kommet i tanke om efter kursusdagen.
Kursusdatoer
Kurset foregår over to dage:
- Kursusdag (København): D. 30/10 kl. 9.15 - 15.15
- Opfølgningssession (online): D. 11/11 kl. 10.00 - 11.30
QGIS certificeret kursus
Kurset er certificeret af QGIS-organisationen. Når du deltager i dette kursus, så bidrager du med 20 euro til den fortsatte udvikling af QGIS. Du modtager desuden et officielt certifikat efter deltagelse i kurset.
Praktiske informationer
Kurset afholdes på Septimas kontor på Frederiksberggade 19, 1459 København K (“Strøget”).
Til kurset bruges QGIS 3.34. Du skal selv sørge for at have adgang til computer med denne version af QGIS (eller nyere version af QGIS) installeret inden kurset. Til kurset bruges QGIS med dansk oversættelse.
Der er plads til 8 deltagere på kurset. Kurset oprettes. Der er ikke flere pladser, men skriv til kursus@septima.dk, hvis du vil på ventelisten. Næste videregående-kursus kommer i starten af 2025.
Tilmeldingsfrist: 22/10-2024.
Læs mere om vilkår for framelding her.