”Data is the new gold”. Sådan sagde EU’s Vicepræsident Neellie Kroes’ i 2011, i en tale, hvor hun i øvrigt fremhævede Danmark for vores succes med åbne og frie adressedata.

Så, ja ”data is the new gold” - det er sandt, men man kan tilføje: ”but you still have to dig it”.

I Septima bygger vi på data. Vi fremskaffer relevante data som vi bruger innovativt i it- og kortløsninger, som giver værdi for brugerne. Vi har data i fokus, både når vi skræddersyr en løsning til en enkelt kunde, når vi videreudvikler et af vores standardprodukter, som fx Septima Widget eller OneDoor, og når vi rådgiver en kunde om, hvordan de bedst muligt kan bruge data i egne systemer.

Datafordeleren vokser op…

Det har været et spændende år med Datafordeleren - et år hvor nye registre, datasæt og -tjenester er kommet til - og dét er emnet for denne lille blog.

Datafordeleren giver mange nye og gode muligheder: Data er mere åbne end tidligere; uden et årligt gebyr eller betaling for distribution, som fx i OIS. På Datafordeleren er mange registre og kortdata samlet ét sted – ja en række af de nye grunddataregistre er kun tilgængelige dér. På servicesiden er REST, WMS og WFS standard. Brugsvilkår er nogenlunde harmoniseret og dokumentationen ligeledes – uden på nogen måde at være perfekt.

Hertil kommer at de bagvedliggende registerdata i DAR, Matriklen, BBR, Ejerfortegnelsen osv., har fået et vældigt løft i kvalitet og konsistens - fx så registrenes objekt id’er og andre nøgler kan bruges på tværs. At Danmarks Adresseregister, DAR, anvender GeoDanmarks Bygnings-id, er fx helt nyt. Og matriklens nye, fælles ejendoms-nøgle, BFE-nummeret, optræder nu i de fleste ejendomsregistre, dog desværre ikke i DAR.

Alt er forandret!

Den anden side af sagen er, at alt er forandret. Der er intet, som i intet, der er som før. Sådan er det: At trække data fra Datafordeleren er ikke barnemad og ikke for sarte sjæle. Vores erfaring fra de seneste 12-18 måneder er, at læringskurven er stejl; man bruger mange timer og støder på mange bump undervejs.

Nogle problemer er særligt frustrerende. Som når man bruger dage på et problem, som skyldes uforståelige, men banale fejl i data eller tjenester - eller når rettelsen af en kritisk fejl trækker ud, så man i længere tid må basere sig på en nødløsning. Når en REST-metode, eller et datasæt, ikke er dokumenteret, så man må gætte sig frem – eller når en WFS-tjeneste bare bliver ved med at være umulig. For at nævne nogle eksempler…

Andre udfordringer er bare et grundvilkår som skal overvindes så man kan komme videre. Eksempelvis hvordan brugeroprettelse fungerer, hvordan proceduren for at anmode om registeradgang er, hvordan man hvidlister ip-adresser og installerer certifikater, hvordan dobbelthistorik er implementeret i hvert register - og hvordan GDPR-reglerne håndteres.

Men måske er vores vigtigste erfaring med Datafordeleren, at nok er data guld, men det er viden der er nøglen!

Viden er nøglen

Hvad mener jeg med det? Jo, det er ikke nok at skaffe sig adgang til datafordeleren.

Forestil dig et landskab hvor de “geografiske objekter” ikke er skove, veje og byer, men registre, tabeller, attributter, tjenester, metoder osv. Du kan bevæge dig frit i dette data- og registerlandskab men for at bevæge dig sikkert og “hente guldet op”, skal du vide noget om de enkelte elementer i (data) landskabet, deres karakter og indhold.

Overblik er godt, men ikke nok; Du må have faktuel viden om hvert “område”, hvert register og datasæt med tabeller og egenskaber: Hvad er det for en forretning/forvaltning, der styrer registret? Hvilket samspil indgår det i? Hvad er registerets formål og scope, og hvilke begreber, relationer, processer mm. repræsenteres i data?

Kend dine registre og datasæt

Man kan illustrere denne pointe med BBR, som jo ikke “bare” et bygnings- og boligregister: BBR har et scope, et formål, nogle forvaltningsregler og en udviklingshistorie, der har formet registrets dataindhold med entiteter, tabeller, attributter og relationer.

Hvilke bygninger registreres? Hvordan hænger en bygning sammen med en grund - og en grund med et matrikulært jordstykke? Hvad er livscyklus for en bygning? Hvor finder man bygningens BFE-nummer? Hvornår registrerer BBR om en bolig har altan? Det er ikke information man lige falder over.

Det samme gælder hvis man vil udnytte data fra fx GeoDanmark, Danmarks Adresseregister, DAGI, Matriklen eller Ejerfortegnelsen: Systematisk og faktuel viden om registerets scope, dataindhold og -begrænsninger er nødvendig - plus viden om, hvordan registrenes data spiller sammen. Dét er viden, som nødvendigvis ligger langt ud over, hvad man kan læse sig til på Datafordeleren.

Ofte mange registre og opslag

Og ydermere er det jo kun i de sjældneste tilfælde, man kan nøjes med at være domæneekspert på et enkelt register. Brug af Datafordelerens data kræver næsten altid data fra flere registre.

Når man bruger Datafordeleren skal man derfor have talenter inden for lidt af hvert: Man skal have grundviden som en landinspektør, tinglysningsdommer, BBR-registerfører, kommunal adressemyndighed, skattemand (m/k), GeoDanmark-topograf osv.

Skal vi for eksempel beskrive en enkelt ejendom, skal ejendommens identifikation og type hentes gennem opslag i Matriklen. Koblingen til adresse hentes i Ejendomsbelligenhedsregisteret, EBR. Anvendelsen og bygninger fås i BBR, ejeroplysninger i Ejerfortegnelsen, administrativt tilhør i DAGI. Til slut skal ejendommens afgrænsning og bygninger hentes via WFS i matrikelkort og GeoDanmark som vises fx på et dæmpet skærmkort.

Detaljerede oplysninger kræver altså flere/mange opslag i hvert register, med rigtigt parametersæt og i den rigtige rækkefølge.

Domæneviden går aldrig af mode

Data er guld - men guldet udvinder ikke sig selv! At Datafordeleren giver adgang til data er fantastisk, men uden solid domæneviden er det umuligt at udvinde og nyttiggøre værdierne. Jeg er glad for, at vi i Septima er kommet langt i denne proces - så vi nu både kan udbyde løsninger, baseret på Datafordeleren og rådgive vores kunder i brug af alle de nye grunddata.

For mig personligt, har det været tilfredsstillende, at kunne bruge den viden som jeg gennem årene har optjent om ejendomsdata, adresser og andre offentlige kort- og registerdata - i et udviklingsmiljø, hvor jeg sidder sammen med knivskarpe, kloge og dygtige it-løsningsudviklere.

Men jeg tænker også på alle de fagfolk, som sidder i kommuner, statslige styrelser og private virksomheder, og synes det er dejligt stadig at kunne se, at solid faglighed og domæneviden aldrig bliver ligegyldig.