Datakvaliteten blev indirekte et politisk emne, da der for nylig blev uddelt varmechecks. At problemet ikke nødvendigvis er fejl i data, men at det er formidlingen der er upræcis, berøres i denne podcast fra Datasnak hvor vores kollega, Peter Brodersen er gæst; her taler han om det at arbejde med kvalitet og datavask.
Vi bliver rigere af at give data væk, men hvorfor? Morten Lind har før været gæst i Radio4’s videnskabs-podcast Kraniebrud. I denne podcast taler han om hvad frie data er, hvad vi kan bruge dem til, og hvad det betyder for os og for samfundet, når det offentlige sætter data fri.