Den 22-23. maj afviklede Dansk IT for første gang den årlige digitaliseringskonference, som den tidligere IT- og Telestyrelse har gennemført de sidste mange år. Septima deltog med et indlæg i sessionen med “Mulighederne for at frigive data, og hvorfor de offentlige myndigheder ikke bør tøve”. Her fortalte Bo Overgaard fra Septima sammen med Peter Brodersen fra Korruption / findvej.dk om de mange muligheder, der er i frie (grund)data. Sessionen blev meget godt modtaget og fik den bedste deltagerbedømmelse af samtlige sessioner på hele konferencen. Hans Gregers Petersen fra Septima deltog i CodeLab og arbejdede under konferencen med eksempler på, hvordan man kan skabe værdi med frie data. Læs mere om konferencen på Dansk IT