Effektiv digitalisering i QGIS
- Tidspunkt10.00 - 12.00
- Varighed3 t
- Pris1500 kr
- StedOnline
- KursusansvarligMie Winstrup
Kursusindhold
I QGIS er der mange redskaber, der gør det lettere at digitalisere og redigere data. I dette kursus dykker vi ned i en række af disse redskaber.
På kurset vil du lære:
- Hvordan du opsætter et godt digitaliseringsmiljø, herunder:
- Vigtige værktøjslinjer
- Generelle digitaliseringsindstillinger
- Digitaliseringsindstillinger på lagniveau:
- Opsætning af attributformularer, der gør det let - og hurtigt - at indtaste korrekte attributinformationer, herunder opsætning af standardværdier (fx automatisk udfyldning af areal og dato), samt widgets til fx valglister.
- Opsætning af automatisk tjek af den digitaliserede geometri og topologiske relation med andre objekter
- Værktøjer til digitalisering af objekter, herunder:
- Hvordan du kan oprette et nyt lag ud fra objekter i et andet lag
- Ændring af geometri og attributter for eksisterende objekter
- Digitalisering med snap, så du sikrer, at objekter hænger sammen med eksisterende objekter fra eget og andre lag. Herunder også tracefunktionen, samt mulighederne under den avancerede opsætning.
- Værktøjer til digitalisering af nye objekter
- Opdatering af attributinformation for mange objekter på én gang
- Brug af hjælpelinjer til digitalisering af nye objekter
- Brug af det avancerede digitaliseringspanel til at digitalisere objekter med specifikke afstande og vinkler
Skal du bruge QGIS til at oprette og ændre geografiske data, så er dette kurset for dig!
Kursusform
Kurset består af følgende dele:
- En introduktionsvideo
- Et oplæg på 2 timer
- En selvstændig opgave
- En opfølgningssession på ca. 1 time
Introduktionsvideoen: En uge inden kursusstart vil du modtage en kort introduktionsvideo med en grundlæggende introduktion til at digitalisere i QGIS.
Oplægget: Ved oplægget på 2 timer vil det i høj grad være kursusafholderen, Mie Winstrup, der gennemgår og demonstrerer en række værktøjer og funktioner i QGIS til at opnå effektiv digitalisering.
Selvstændige opgave: Den selvstændige opgave skal du lave efter oplægget. I denne opgave skal du afprøve noget af det viste. I opgaveoplægget findes en række små film, der vil hjælpe dig i mål med opgaven, men hvis du kører fast i opgaveløsningen er der mulighed for at stille spørgsmål pr. mail undervejs. Du skal regne med at bruge ca. 2 timer på løsningen af denne opgave.
Opfølgningssessionen: Ved opfølgningssessionen gennemgår vi den selvstændige opgave, og nogle af emnerne fra kursussessionen uddybes. Har du andre spørgsmål vedr. digitalisering, så kan du før opfølgningssessionen sende disse spørgsmål. Hvis der er tid, så vil disse spørgsmål også blive gennemgået ved opfølgningsoplægget.
Kursusdatoer
Kurset afholdes over to dage:
- Oplæg: 10/04-2025 kl. 10.00 - 12.00
- Opfølgningssession: 24/04-2025 kl. 12.30 - 13.30
Praktiske informationer
Til kurset bruges QGIS 3.40. Du skal selv sørge for at have adgang til computer med denne version af QGIS (eller nyere version af QGIS) installeret inden kurset. Til kurset bruges QGIS med dansk oversættelse.
Der skal være minimum 5 tilmeldte førend kurset oprettes.
Du tilmelder dig kurset via linket længere nede.
Tilmeldingsfrist: 24/03-2025.
Skriv til kursus@septima.dk, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om kurset.
Læs mere om vilkår for framelding her.