Mellem 1945 og 2006 voksede tusindvis af børn op på børnehjem og andre institutioner i Danmark. For mange af dem findes der dokumenter, som fortæller om deres anbringelse. Men hvor ligger de? Og hvordan kommer man i gang med at finde dem?
Det spørgsmål er udgangspunktet for De Anbragtes Danmarkskort, som vi har designet og udviklet i tæt samarbejde med Rigsarkivet.
Retten til egen historie
Kortet er Rigsarkivets bidrag til projektet Retten til egen historie – et samarbejde mellem Danmarks Forsorgsmuseum, Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA – Landsforeningen for nuværende og tidligere anbragte. Projektets ambition er at give nuværende og tidligere anbragte bedre adgang til deres børnesagsakter og hjælpe dem med at forstå og bearbejde indholdet.
For den enkelte handler det om noget meget grundlæggende: at have adgang til sin egen historie. Men adgangen har ikke været nem. Akterne er spredt mellem mange forskellige arkiver, og det har krævet kendskab til både institutioner, kommuner og arkivsystemer at finde frem til dem.
Et kort som første skridt
De Anbragtes Danmarkskort samler overblikket ét sted. Kortet dækker perioden 1945–2006 og viser, hvor i landet man kan finde dokumenter og oplysninger om tidligere anbringelser:
- Børnehjem og institutioner, der har eksisteret i perioden, og det arkivmateriale, de eventuelt har efterladt
- Kommunale anbringelsessager, hvor kortet viser, hvordan man finder sagen alt efter, hvilken kommune der stod bag anbringelsen
- Vejledninger og film, der guider videre fra kortet til selve ansøgningen om at se sin sag
Kortet henvender sig primært til tidligere anbragte, men er også tænkt som et værktøj for sagsbehandlere og forskere, der skal identificere institutioner og arkivmateriale.
Design med omtanke
Et kort over danske børnehjem er ikke et almindeligt kort. Mange af de mennesker, der bruger det, er på vej ind i en personlig og til tider svær proces. Det har påvirket næsten alle valg i designet.
- Overskuelighed før funktionalitet. Kortet skal være nemt at gå til, også for dem, der aldrig har brugt et digitalt kort før.
- Hjælp der hvor man har brug for den. Tre korte film guider igennem processen: Sådan bruger du kortet, Sådan søger du om at se din sag og Anbringelsessager – hvad kan du forvente? Den sidste forbereder brugeren på, hvordan det kan føles at læse kopier af sin egen sag.
- Tilgængelighed. Kortet lever i sig selv op til tilgængelighedsprincipperne i WCAG, så flest mulige kan bruge det uanset funktionsevne. Filmene har desuden synstolkning, og løsningen har en tilgængelighedserklæring.
Kortet tager udgangspunkt i Rigsarkivets farver og visuelle identitet, så brugerne straks kan genkende afsenderen og føle sig trygge. Oven på det har vi lagt et moderne kortdesign, der er roligt og overskueligt. Farver og symboler er valgt, så de støtter overblikket og hjælper brugeren videre, uden at kortet virker uroligt eller overvældende.
Samarbejdet med Rigsarkivet
Kortet er resultatet af et stærkt samarbejde med Rigsarkivet, præget af gode dialoger undervejs. Emnet kræver stor respekt og omtanke, og det har været en fælles opgave at sikre, at både indhold, sprog og design behandler brugernes historier med omhu.
Med AM Copenhagen som samarbejdspartner har projektet også fået sit sprog og sine film. De har stået for tekstforfatning og filmproduktion, så brugerne bliver mødt af en klar og respektfuld stemme, både i kortet og i vejledningerne.
Data og filtrering
Kortets fundament bygger på komponenter fra Septima Widget, og indholdet er data fra landets arkiver. For at gøre det nemt at finde frem til en bestemt institution eller et bestemt arkiv har vi bygget moderne filtreringsmuligheder ind i kortet, så brugeren visuelt kan indsnævre, hvad der vises, i stedet for at skulle kende institutionens navn på forhånd.
Prøv kortet
Gå til De Anbragtes Danmarkskort, eller læs mere om projektet på rettentilegenhistorie.dk.