Lokalbolig, der med over 60 lokalkontorer er en af landes største ejendomsmæglerkæder har nu valgt Septima Map Service som kortløsning.
En vigtig egenskab ved Septima Maps er, at kunden selv kan bestemme hvordan kortet ser ud – så det passer præcis med virksomhedens image og grafiske profil. I modsætning til flere andre løsninger, viser kortet derfor ikke en mængde uvedkommende eller konkurrerende information, i en udformning og med farver som virker fremmede for hjemmesiden.
Septima Map Services er baseret på teknologien ”vector tiles”. Det betyder både at svartider er korte og giver brugeren en god oplevelse - og at farver, indhold, udformning og funktioner nemt kan tilpasses den kontekst kortet indgår i og det formål det tjener netop hér. Man kan se eksempler på hvordan kortet kan tilpasses her: Lokalbolig
Septima Maps er baseret på de bedste data fra Open Street Map og GeoDanmark. Det sikrer høj aktualitet og stor pålidelighed, kombineret med luftfotos fra Klimadatastyrelsens frie data. Interessepunkter og ruteberegning udføres af Septima.
I løsningen til Lokalbolig giver kortene overblik over hvad der er til salg når man er på boligjagt.
Kigger man på en bestemt bolig, zoomer kortet til lokalområdet og viser beliggenheden af fx skoler, institutioner, grønne områder og kollektiv trafik. Hvis man klikker, fx på en daginstitution, kan man se rute og afstand i minutter dertil – til fods, på cykel eller i bil.
Kortene bidrager dermed til Lokalboligs profil, som er at tilbyde stort lokalkendskab i bolighandelen.
Lokalbolig er endnu et eksempel på, at hjemmesider med et stort antal daglige besøgende, vælger Septima Map Services. Andre kunder tæller blandt andet Boligsiden, Home og Ejendomstorvet
Se løsningen her