For 11 år siden var Mie med til at stifte den danske QGIS-brugergruppe. Siden da har hun været en aktiv del af det danske QGIS-miljø og fællesskabet omkring open source GIS og geodata. Nu fortsætter rejsen i en ny rolle som formand for brugergruppen.

“Jeg glæder mig til at arbejde videre med at styrke det danske QGIS-miljø og fortsætte udviklingen af fællesskabet omkring open source GIS og geodata” siger Mie.

Den danske brugergruppe samler brugere, udviklere og virksomheder med interesse for open source GIS og QGIS. Gennem arrangementer, videndeling og samarbejde bidrager brugergruppen til at løfte det faglige niveau og styrke netværket omkring QGIS i Danmark. Gruppen finansierer desuden løbende udviklingen af nye funktioner i QGIS, som kommer hele fællesskabet til gavn.

For os er Mies nye rolle en naturlig forlængelse af det engagement i open source, som også præger vores daglige arbejde. Vi ser stor værdi i at bidrage aktivt til de faglige fællesskaber, vi selv er en del af, og vi er glade for at kunne bakke op om Mies arbejde i brugergruppen.

Du kan følge brugergruppen på LinkedIn og møde Mie på et af vores QGIS-kurser.