Digitaliseringsstyrelsen har valgt KMD som leverandør af Datafordeleren.
Septima har bistået KMD i tilbudsfasen og skal også fremadrettet hjælpe KMD med etableringen af Datafordeleren. Septima skal blandt andet bidrage til udviklingen af de services, der skal udstille Geodatastyrelsens geografiske data.
Det er en meget spændende og krævende opgave, som vi ser frem til at løse sammen med de andre parter på holdet og ikke mindst med kunden. Aftalen om Datafordeleren forventes underskrevet midt i juni, når stand-still perioden er afsluttet.