Septima Onedoor QGIS

produkt

En vifte af datakilder - direkte ind i QGIS

Nu kan du få offentlige data vist direkte i QGIS. Brug søgefeltet og se de centrale oplysninger fra fx matriklen, BBR, CVR, Plandata.dk og andre.

Hvad er OneDoor QGIS

OneDoor QGIS er en indgangsdør til en vifte af data fra forskellige kilder, præsenteret overskueligt i QGIS. Kortet viser objektets geometri og OneDoor-panelet præsenterer oplysningerne.

Søg og klik dig frem

Brug søgefeltet, eller klik dig frem. OneDoor giver nem adgang til data, uanset kilde. Du skal ikke slå op i mange forskellige systemer, det klarer OneDoor.

Overblik og sammenhæng

OneDoor QGIS præsenterer information indbydende og overskueligt – det giver et godt overblik, over hvad der gælder for det sted eller dét objekt du har søgt frem.

Kildefriske data

OneDoor henter data i realtid fra den originale datakilde. Ejendomsdata hentes fx fra det pågældende register via Datafordeleren og plandata hentes fra Plandata.dk.

Flere platforme

OneDoor QGIS er bare én af mulighederne - der er andre. De fleste tilgår OneDoor i deres gængse web-browser, men OneDoor findes også som ad-in til ArcGIS mm.

Læs mere om OneDoors platforme

Vælg hvilken opsætning

OneDoor kan konfigureres: ‘Lite’ er uden betaling, ‘Standard’ har flere data og funktioner. ‘Custom’ kan tilpasses indviduelt til jer. ‘On Premise’ er placeret hos jer og kan sættes op med jeres egne datakilder.

Se konfigurationer

Kom godt i gang med OneDoor QGIS

OneDoor er Septimas løsning, der samler data fra mange datakilder og præsenterer dem overskueligt, ét sted. Dén funktionalitet vil vi gerne tilbyde de mange QGIS-brugere i Danmark.

Download plugin

Funktioner

Mere om Onedoor QGIS

OneDoor har mange features - som også findes i vores QGIS plugin. Her er de vigtigste:

Konfigurer hvilke datakilder

OneDoor er fuldt konfigurerbar. To nøglefærdige opsætninger, ‘Lite’ og ‘Standard’, henter fortrinsvis offentlige data. Med ‘Custom’ opsætningen kan løsningen fuldt ud tilpasses jeres behov, og integrere data fra jeres egne fagsystemer fx ESDH eller økonomi. Med OneDoor ‘On Premise’ er det hele placeret i jeres eget it-miljø.

Søg og se oplysninger

Når man søgt og valgt fx en adresse, viser kortet, hvor denne adresse ligger, mens OneDoor-panelet viser de vigtigste registerdata, fx hvilken ejendom og bygning som adressen tilhører. Andre faner viser fokuserede oplysninger om virksomheder, lokalplaner, administrative områder mm.

Data direkte fra kilden

OneDoor henter data i realtid – direkte fra kilden. Afhængig af opsætningen hentes mange data via Datafordeleren, andre fra Plandata.dk eller fra AWS/DAWA. OneDoor gør jobbet, uden bøvl med brugeroprettelse, ip-adresser, certifikater, tokens og passwords - også når det gælder en opsætning, der henter jeres egne data.

Klik dig frem

Klikker man på et registerobjekt i OneDoor-panelet, fx en ejendom eller en bygning viser panelet oplysninger om det nye objekt, som samtidig fremhæves i kortet. Objektets geometri kan gemmes i et QGIS scratch-lag, så du kan arbejde videre med geometrierne med QGIS’ egne værktøjer.

Eksterne links

En af OneDoor-panelets faner indeholder nyttige links, så man fx hurtigt kan hente en BBR-meddelelse eller gå til Plandata.dk for at se planoplysninger. Man kan også hoppe direkte til OneDoor Web, som er den web-baserede udgave af OneDoor.

Flere platforme

OneDoor QGIS er kun én mulighed. OneDoor Web er en flot, designet brugerløsning velegnet til mange brugere uden særlige GIS-forudsætninger. Hér er søgefelt og informationspanel sat sammen med et kortvindue. Der er også en OneDoor add-in til ArcMap og ArcGIS Pro. Uanset hvilken, er data og hovedfunktionalitet den samme.