nyhed 01.08.2023
Ny version af QGIS-pluginet Geosearch DK

Ny version af QGIS-pluginet Geosearch DK

GeosearchDK-pluginet gør det muligt at søge efter danske adresser, stednavne mv. i QGIS.

Vi har netop lagt en ny version af GeosearchDK-pluginet ud på QGIS’ plugin repository, som trækker på den nye tjeneste Gsearch fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Tidligere brugte pluginet API’et Geosearch, men dette nedlægges pr. 31. august 2023. Du skal derfor opdatere til den nye version af pluginet (version 2.0.0) for at dit plugin bruger Gsearch - og derfor virker efter 31. august 2023.

Udover en omskrivning af pluginet, så denne bruger Gsearch fremfor Geosearch, er der lavet en række forbedringer til håndtering af fejl og der vises et værktøjsikon, som gør det let at komme til indstillingsfanen, hvor du bl.a. kan indstille kommune- og søgefiltre. Desuden har vi opdateret teksten i indstillingsfanen, samt opdateret pluginets GitHub-side med billeder og vejledning til installation og opgradering af pluginet.

Udviklingen af den nye version er finansieret af NOVAFOS, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Region Midt, den danske QGIS-brugergruppe og Septima.

Du kan hente den nye version af pluginet fra QGIS’ plugin repository. Læs mere om installation og opgradering af pluginet på dets GitHub-side.

Kontakt også endelig - eller opret et issue på Github-siden, hvis du har forslag til forbedringer af pluginet.

Skal du med på et af vores QGIS-kurser i efteråret?

Har du brug at blive opdateret på QGIS, så tjek vores kursuskalender. I efteråret har vi en lang række af spændende QGIS-kurser - både for dig som skal til at bruge QGIS, og for dig som er erfaren QGIS-bruger.

For dig som er ny til QGIS anbefaler vi vores introduktions- og videregående QGIS-kursus - fx holdes kurserne d. 21 og 22. november.

Bruger du QGIS til digitalisering og redigering af data, så skal du overveje kurset effektiv digitalisering, hvor du får en masse viden og erfaring med, hvordan du lettest digitaliserer i QGIS.

Vil du gerne udnytte alle de smarte visualiseringsteknikker, der findes i QGIS, så anbefaler vi online kurserne Introduction to QGIS Symbology, Data Visualization with QGIS og Layouts i QGIS.