Den 1. september starter Nicolai Mogensen som fastansat softwareudvikler i Septima.
Nicolai er i 2019 uddannet fra DTU som civilingeniør i digitale medieteknologier, med Machine Learning, matematisk modellering og GIS som interesseområder.
Det seneste halve år har Nicolai brugt i USA hos kampflyproducenten Lockheed Martin i Texas.
I sin studietid har Nicolai været ansat som studentermedarbejder i Septima, så vi kender ham og hans kompetencer godt – og glæder os over at vi igen kan drage nytte af hans stærke kompetencer inden for områderne Python, Machine Learning og Deep Learning.