Aftalen giver Silkeborg Kommune fuld adgang til Septimas informationsløsning OneDoor. Herefter starter en dialog med medarbejdere i forskellige grene af forvaltningen, hvor formålet er at identificere, hvor OneDoor kan forbedres og måske udvides med nye, smarte funktioner.

Et af de vigtige punkter bliver at undersøge, hvordan OneDoor på en bedre måde kan løse nogle af de informationsopgaver, som man i dag bruger et kommunalt webGIS til.

Kommunen bidrager derfor med sin viden om, hvilke informationer og data der er behov for og til hvilke opgaver, mens vi i Septima bidrager med vores ekspertise i it og data, samt udviklingstimer, når de valgte forbedringer skal realiseres.

Én samlet platform til vigtige oplysninger

OneDoor er en webløsning, der samler og viser de informationer, man ofte har brug for ét sted, uanset hvor data kommer fra.

Betjeningen er nem og sikker og kan derfor bruges af alle medarbejdere, som en fælles informationskilde: Alt præsenteres på en indbydende måde, i overskuelige skærmbilleder, med både tekst, tal og kort - som i et “mini-GIS”. Så slipper medarbejderne for at slå op i forskellige registre og systemer.

Tilpasning til egne behov

Blandt brugerne af OneDoor er kommuner, forsyningsselskaber og større ejere af fast ejendom, som fx store havnevirksomheder. Septima har derfor lagt vægt på at gøre OneDoor meget fleksibel - så løsningen nemt kan tilpasses organisationens individuelle behov.

Denne fleksibilitet gør, at det fx er let at bestemme, hvilke oplysninger der vises, og hvordan de vises, samt at tilføje andre offentlige data eller kort. Det er også let at tilføje egne links, og integrere og præsentere data fra egne fagsystemer direkte OneDoor.

Forventninger til samarbejdet og fremtidige forbedringer

Derfor har det ligget lige for, at gå sammen med Silkeborg Kommune om mere systematisk at målrette OneDoor til behovene i en kommunal forvaltning.

Vi har store forventninger til resultaterne, efterhånden som de vil udkrystallisere sig - til gavn både for kommunen, for OneDoor-løsningen - og for os i Septima.

unsplash foto
Silkeborg (Klimadatastyrelsen, Skråfoto)

Vil du vide mere om, hvordan OneDoor kan gøre det nemmere for jer, at få adgang til de data I bruger ofte? Kontakt os for en demo.

Eller du kan læse mere om OneDoor her.